Årets Kok og Årets Tjener 2026
Der var stor glæde på scenen i Messecenter Herning, da vinderne af Årets Kok og Årets Tjener 2026 for kort tid siden blev fundet. Konkurrencen arrangeres i samarbejde mellem HORESTA og 3F.
Efter mere end seks timers hård konkurrence kunne Lucas Nielsen fra Restaurant Restaurant TreeTop i Vejle fejre at have vundet Årets Kok 2026, mens Årets Tjener 2026 blev Oskar Mathiassen fra Restaurant Atelier 33 / Bouchon.
Konkurrencerne blev afviklet simultant med seks deltagere i hver finale.
Vinderne modtog foruden den eftertragtede pris og trofæet også en kontantpræmie på 40.000 kr. hver.
Årets podie: Årets Kok og Årets Tjener 2026
Årets Kok 2026
1. plads: Lucas Nielsen, Restaurant TreeTop (Vejle)
2. plads: Daniel Kruse, Det Røde Pakhus (Rønne)
3. plads: Martin Önnerth, Kold College (Odense)
Årets Tjener 2026
1. plads: Oskar Mathiassen, Atelier 33 / Bouchon (Aarhus)
2. plads: Helle Lieffroy, Restaurant Lieffroy (Nyborg)
3. plads: Marc Thejl Hansen, Schackenborg Slot & Slotskro (Tønder)